Driller køleskabet? Måske er det på tide med nye reservedele
Vi er alle meget afhængige af vores køleskab. Det er her, vi opbevarer mad og drikkevarer, og som sørger for at holde dette koldt og friskt for os. Det kræver derfor, at vores køleskab er pålideligt og til at stole på, da ingen ønsker at komme hjem til et køleskab, som er stået af, så hele køkkenet lugter af sur mælk. Virker Miele-køleskabet derhjemme ikke længere optimalt, er dette ikke ensbetydende med, at det skal udskiftes fuldstændigt. Nogle gange er det nok blot at udskifte nogle reservedele.
Start med et nyt håndtag
Et godt sted at starte, når køleskabet skal have en opblomstring, er ved at kigge på de ydre dele. Måske det er på tide med et nyt Miele køleskabs håndtag, hvis det gamle er ved at være slidt. Dette er ikke utænkeligt, da der tages utroligt mange gange i håndtaget i løbet af dagen. Er I en stor familie, er der også mange hænder, som flere gange dagligt vil åbne køleskabet for lige at lure, hvad der gemmer sig derinde.
En luksusreservedel
Udover ting som greb og håndtag, er det muligt at pifte ydersiden op med en ismaskine. Denne kan installeres, så der altid er isterninger klar til dig. Dette er især forfriskende om sommeren, hvor man gerne ønske sine drikkevarer så kolde som muligt. Derudover egner den sig supergodt, når der kommer gæster, og man kan byde disse en kold drink.
Reparér inden du køber nyt
Kigger vi inde i køleskabet og på elektronikken, kan dette også trænge til en udskiftning i ny og næ. Det er muligt både at få udskiftet termostater, motorer og slanger i køleskabet, hvilket betyder, at det ikke altid er nødvendigt at købe nyt, hvis det begynder at strejke. Det er altid en god idé at undersøge om en reservedel kan ordne problemet, inden der købes nyt.