Derfor er BI afgørende for din virksomheds succes

BI, som står for Business Intelligence, fylder mere og mere for stort set alle typer virksomheder, uanset størrelse og branche. Det skyldes ikke mindst, at indsigt i din virksomheds data, er helt afgørende for, at du kan træffe de nødvendige beslutninger og danne dig et overblik over, hvor din virksomhed klarer sig godt og mindre godt.

Hvad er BI?

BI står som sagt for Business Intelligence, og er en datametode/softwareløsning, som har til formål at give dig et overblik over din virksomheds data, så du kan bruge den aktivt. Med et BI-program bliver din virksomheds data omdannet til noget, der er overskueligt, så du kan forstå den og bruge den til at forstå din virksomhed bedre og dermed optimere dine processer.

Fordele ved BI

Data giver kort sagt værdi. At have et dybdegående indblik i, hvordan din virksomhed klarer sig på forskellige parametre, er helt afgørende for, at du kan optimere din virksomhed optimalt.

Du kan eksempelvis kigge på historisk data fra din virksomhed, og på baggrund heraf træffe de beslutninger, der vil give de bedste resultater i fremtiden.

Når du anvender et BI-værktøj sparer du desuden også en masse tid og ikke mindst penge. Fremfor at få din IT-afdeling eller en ekstern leverandør til at udvikle en rapport, kan du med ganske få klik selv få adgang til alle din virksomheds data. Langt de fleste BI-systemer analyserer og opstiller desuden din data på en nem og overskuelig måde, så du selv kan gå på opdagelse, uden nødvendigvis at have erfaring med dataanalyse.

Hvilket BI-værktøj skal du vælge?

Der findes rigtig mange forskellige BI-systemer. Det kan derfor være svært at vide, hvilket et, der passer bedst til din virksomhed, da der naturligvis er fordele og ulemper ved alle værktøjerne. Rådfør dig derfor med en ekspert, inden du vælger dit BI-system.