De ultimative kommunikationsredskaber til dine ansattes hjemmekontor

Meget er sket de seneste år på arbejdsmarkedet grundet de mange lockdowns. Mange arbejdede hjemmefra i lange perioder, og efterfølgende har mange virksomheder implementeret mere fleksible muligheder i forbindelse med denne arbejdsform. Derfor er hjemmekontorer og dertilhørende udstyr nu også vigtigere end nogensinde.

I denne artikel vil vi først og fremmest introducere dig for, hvorfor det kan være fordelagtigt at implementere hjemmearbejde i din virksomhed. Yderligere vil vi introducere dig for noget af det udstyr, som gør hjemmearbejdet bedre og samtidig, hvordan hjemmearbejdet og samarbejdet med det resterende kontor kan fungere via pågældende udstyr.

Fordele ved hjemmearbejde

Selvfølgelig er hjemmearbejde ikke for alle, men det kan være til meget stor fordel for nogle medarbejdere og mange finder det tiltalende. Man kan starte med at lave en forespørgsel til sine ansatte for at høre, om hjemmearbejde er noget, de er interesserede i – og hvordan de er interesserede i at gøre brug af det. På den måde inkluderer man også sine ansatte i denne beslutningsprocess, hvilket er relevant, da det er dem, som skal arbejde under vilkårene.

Det er dog ikke altid nok blot at give dine medarbejdere denne mulighed. Det kan være en god idé også at vise dine medarbejdere, at det er en realitet. En virksomhedskultur er nemlig hurtigt etableret og kan være svær at ændre. Så hvis ikke I allerede har et meget åbent kontormiljø, kan det være vigtigt at undersøge, hvordan I bedst muligt laver ændringer såsom muligheden for hjemmearbejde.

Du vil uden tvivl opleve, at dine medarbejdere er mere veloplagte og mindre stressede, når de møder ind på kontoret, hvis hjemmearbejde er en mulighed. Når de kommer ind, kommer de nemlig, fordi de har overskud, lyst og energi til det. De vil nemlig have langt nemmere ved at strukturere hverdagen, når hjemmearbejde er en mulighed – specielt hvis der er børn involveret.

Det perfekte udstyr til hjemmekontoret

Når medarbejderne arbejder hjemmefra, er det selvfølgelig vigtigt, at de har noget udstyr, som gør kommunikationen og samarbejdet med de øvrige kontormedarbejdere nem og tilgængelig. Det betyder, at medarbejderne skal have mulighed for at lave videoopkald til hinanden samt headsets, som distribuerer lyden formidabelt, så der ikke opstår unødvendige misforståelser. Prøv eventuelt et video setup fra Poly. Poly har en masse udstyr, som er specifikt designet til det perfekte hjemmekontor.

Foruden udstyr i form af det rette headset og video setup, er det vigtigt at overveje, hvilket ergonomisk udstyr dine medarbejdere skal have derhjemme. Her kan du eventuelt tage en samtale med de medarbejdere, som ønsker at have nogle dage på hjemmekontoret i løbet af ugen. Er der noget specifikt, som de har brug for, for at holde sig fysisk sunde imens de arbejder?